Vælg en side

Sidder du lige nu som leder og skal forsøge at navigere dine medarbejdere gennem krisen?

Så er du landet det rigtige sted. Her får du gode råd til, hvordan du kan tilpasse din kommunikation i en hverdag, hvor ingen ved, hvad der sker i morgen.

Indhold

Ærlig og personlig kommunikation
Kommunikér værdier
Fortæl en historie

 

Det er næsten en kliché at sige, at vi lige nu befinder os i en uvant situation. Tingene forandrer sig hurtigt, og det stiller store krav til dig som leder.

For hvis der er én ting, vi kan sige med sikkerhed, så er det, at mennesker reagerer forskelligt på forandring. Nogle mennesker går i panik og bliver handlingslammede, mens andre springer hovedkulds ud i forandringerne, uden styrthjelm.

Som leder er det dit ansvar at mærke efter, hvor dine medarbejdere er, og sørge for, at de er trygge ved situationen. Det er dig, der skal gå forrest og vise vejen. Men det er ikke nemt. Derfor får du her tre gode råd til, hvordan du skal kommunikere i den kommende tid, både internt med dine medarbejdere, og eksternt med dine andre interessenter.

Ærlig og personlig kommunikation

 

Hvis der er noget, som karakteriserer vores situation lige nu, så er det, at vi alle skal foretage svære valg på et ufuldstændigt grundlag.

 

Det gælder især dig som leder. At træffe beslutninger, når udfaldet er uklart, kræver mod. Det kræver også, at du tør sige tingene, som de er. Lige nu forventer ingen heldigvis, at du har svarene på alt, og derfor kan det betale sig, at du er ærlig i din kommunikation.

 

På den måde skaber du tryghed hos dine medarbejdere. De ved, hvor de har dig og kan stole på, at du fortæller dem sandheden.

 

Også i forhold til ekstern kommunikation giver det mening at være ærlig og ikke mindst personlig. Ræk ud, hvis du har brug for hjælp. Men husk på, at mennesker bekymrer sig meget mere om andre mennesker, end de gør om virksomheder. Derfor bør du også være personlig i din kommunikation. I de fleste tilfælde vil folk gøre, hvad de kan for at hjælpe dig.

Læs mere om, hvordan du skaber tillid med ærlig kommunikation.

 

Kommunikér værdier

Når alting forandrer sig, og du bevæger dig på gyngende grund, er det vigtigt at have nogle faste holdepunkter.

Her kan din virksomheds værdier være et godt værktøj til at skabe tryghed blandt dine medarbejdere.

Dine værdier er nemlig det, der står fast, når alt andet er i bevægelse. Derfor giver de dig et godt grundlag, når du skal træffe svære beslutninger, der kommer til at have konsekvenser langt ind i fremtiden.

Når du kommunikerer eksternt, er det ligeledes en god idé at fokusere på værdier. Husk på, at det på mange måder er dine værdier, som er med til at adskille dig fra dine konkurrenter. På den måde kan værdibaseret kommunikation være med til at give dig et forspring, når tingene igen normaliseres.

Skab tryghed i et usikkert miljø med ærlig kommunikation 1

Fortæl en historie 

Hvis der er noget, som kan få folk til at stå sammen i hårde tider, er det en god historie.

En god historie skaber tryghed, fordi den skaber et fælles mål. Bare spørg Mette Frederiksen. Gennem den seneste måned har hun og myndighederne skabt en historie, med os borgere i helterollen, om at nå et fælles mål: at overvinde COVID-19.

Det samme kan du gøre for din virksomhed. Fortæl historien om, hvordan I har tænkt jer at komme igennem krisen, og lad dine medarbejdere spille rollen som heltene.

På den måde skaber du et fælles mål, som det vil give dine medarbejdere tryghed og ikke mindst stolthed at opnå.

At fortælle en sådan historie er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Det kræver, at du tør kommunikere ærligt, og at du tager udgangspunkt i de værdier, som definerer din virksomhed. Men det kræver også, at du bruger de rette medier.

Og hvis der er et medie, som er velegnet til ærlig kommunikation og historiefortælling, er det film.

Hos SIGNAfilm er vi specialister i visuel storytelling gennem film og content, og vi står klar til at hjælpe med at fortælle din historie, så du kan komme gennem krisen på bedst mulig vis.

Ruth | SIGNAfilm

Har du brug for hjælp til at formidle din historie og dele din vision? Så tag fat i mig.

Fie  Dierichen
Content marketing specialist
Mail:
fie@signafilm.dk
Telefon: +45 22 59 03 20