Vælg en side

ANIMATION GØR DET “KEDELIGE” SJOVT

Animation er en spændende del af industrien for fremstilling af film. Ja, faktisk laver SIGNA mere end 150 forskellige film inden for genren ‘animerede film’ om året – og næsten alle er korte film på under 2 minutter. På denne side vil du finde en lang række oplysninger og fordele om animationsfilm. En kommunikationsform, der kan konvertere dine komplekse, smarte produkter til noget håndgribeligt og forståeligt.

Gør det indviklede simpelt med animerede film!

Nu vil vi ikke påstå, at din virksomhed sælger et kedeligt produkt eller ydelse. Faktisk forholder det sig som regel stik modsat.

Danske virksomheder har både smarte, bæredygtige og brugbare løsninger til deres målgrupper. Men i en tid, hvor forbrugerne klikker væk fra reklamer og alenlange produktbeskrivelser, kan det være overordentligt svært at tale direkte til relevante segmenter om, hvad netop dine unikke produkter kan for din målgruppe. Og det kan der være flere grunde til.

Men lad os starte med at træde et skridt tilbage. For hvad betyder animation egentligt for os mennesker?

Der er noget simpelt og befriende over konstruerede figurer og verdener, som på trods af deres uægte eksistens, er utroligt fængende for mennesker i alle aldre. Og der findes en lang række af animationer og effekter, som kan bruges i en tegnet film.

Har du en lille tumling i den faldedygtige alder, findes der ikke noget bedre end en talende gris, der hopper i mudderpøle. Er teenagere eller barnlige sjæle på jagt efter et godt grin, er den korteste vej The Simpsons, Family Guy eller et afsnit South Park. Og sådan kan vi blive ved. Animation kan bare noget. Vi lader os underholde og rive med både i biograferne og hjemme på sofaen.

Men hvorfor ikke også på arbejdet?

For tegnede films dragende virkemidler kan netop være din genvej til øget eksponering over for dine kunder. Den simple og tilgængelige kommunikationsform er den rette løsning for virksomheder, der har et behov for at formidle et komplekst og ”kedeligt” budskab – på en fængende, letforståelig og sjov måde.

Hvad er en animationsfilm egentlig?

Kort fortalt betyder animation at gøre noget levende. Med en animerede film skaber man altså en opfattelse af liv ved at gøre en tegning eller en figur ”levende”. Animation er genialt til at fortælle historier, fordi du kan konstruere en skræddersyet figur eller virkelighed, der rammer de rigtige følelser og budskaber, du ønsker at servere for dine målgrupper. Man siger, at et billede siger mere end tusind ord, så forestil dig lige, hvor meget et billede i bevægelse siger!

Fire gode grunde til at vælge animation

#1. Animation gør det komplicerede ukompliceret

Hvis du oplever, at du har svært ved at forklare et produkt, en ydelse eller et andet budskab på en måde, så folk, der ikke besidder din viden, kan forstå det, er du bestemt ikke alene. En af årsagerne til, at animationsfilm er populære, er, at de er et fantastisk værktøj til at forklare noget, der kan være kompliceret på en let forståelig og tilgængelig facon. Alle i din målgruppe kan forstå det. De tegnede figurer og scener simplificerer tingene og tillader, at dit budskab bliver skåret ud i pap, så alle kan være med.

interviews - redaktionsmøde

Hvordan kan det være?

Interviews kan være rigtig gode til at skabe troværdighed og relationer, men de kan i nogle tilfælde også overkomplicere budskaber. Hvis du selv har prøvet at blive interviewet, ved du, hvad vi mener. Dels kan det være svært at finde de helt rigtige ord, hvilket resulterer i et ”øh” eller to, og dels kan det være svært at stoppe igen, fordi man har så meget at fortælle. Og det kan altså påvirke modtagerens forståelse for dit budskab.

Når vi laver animationsfilm for vores kunder, laver vi i samarbejde et manuskript for filmen, hvor alt det talte sprog – al din viden – bliver kogt ned, skrevet ned og læst igennem. På den måde sikrer vi et fejlfrit sprog, hvor der ikke er tvivl om betydningen. Og det bliver manuskriptet for filmen.

Men hvad er fordelen så?

Med en animationsfilm, der gør det komplicerede ukompliceret, har din målgruppe meget bedre forudsætninger for at forstå og dermed tage handling på dit budskab. Og med film kan du – vil jeg vove at påstå – få mange flere til rent faktisk at se dit budskab. De fleste af os vil nemlig hellere se film end læse tekster.

Et godt eksempel på en organisation, der fik gode resultater ved at lave en animationsfilm, er Silkeborg Forsyning. Ved at forklare deres nye affaldssorteringssystem i en animeret film, mindskede de belastningen af deres kundeservice, fordi borgerne i kommunen nu forstår, hvordan de skal sortere. Læs mere om, hvilket udbytte bl.a. Silkeborg Forsyning har fået ved en animationsfilm her.

“Budskabet blev modtaget og ingen havde problemer med at forstå det.”

Susanne Pedersen, Silkeborg Forsyning

#2. Animation gør dit produkt tilgængeligt

I tråd med grund #1 er en af fiduserne med animationsfilm, at du kan gøre dit produkt tilgængeligt for en bredere målgruppe. Den evne animation har til at simplificere ting, gør at dit budskab eller produkt bliver nemmere for mange flere at forstå – en evne som interviews og ikke-animerede instruktionsfilm ikke helt har. Med tegnefilm kan du styre både de visuelle elementer og det talte ord i filmen, og derfor er de svære at slå sig på.

Animation gør det "kedelige" sjovt 1

#3. Animation gør dit budskab universelt

Gør dig forståelig!

Hvis tegnefilm var et sprog, ville det være et sprog, alle kunne forstå. Udover at gøre dit budskab tilgængeligt, gør tegnefilm det altså også mere universelt. Fordi du selv kan styre det hele, kan du undgå elementer, som er indforståede i virksomheden eller i dit lands kultur, og på den måde kan du bruge filmen på tværs af målgrupper og lande.

#4. Animation skaber blikfang

Animationsfilm skaber blikfang og skiller sig ud fra mængden. I hvert fald hvis man sammenligner dem med film med ”rigtige” mennesker.

Og så appellerer animationsfilm bredere rent demografisk. Det er en fordel, fordi du kan tale til begge køn på tværs af alle aldre og kontinenter. Og i en tid, hvor de sociale medier hidsigt kæmper om din opmærksomhed, er det enormt vigtigt, at du gør en helhjertet indsats, når du skal kæmpe om seernes opmærksomhed. Ellers ender dine budskaber og produkter blot med at drukne blandt det eldorado af klip, som florerer rundt på de sociale medier.

Derfor drejer det sig om, at du skal nå at fange dine målgrupper med stærke virkemidler. Og et stærkt og overbevisende virkemiddel er en animationsfilm.

Animation skaber blikfang

Kontakt os med spørgsmål vedr. animation

Fire typer animationsfilm

Vil du præsentere din virksomheds profil eller produkter i en animationsfilm, så er der flere former for animation, som kan præsentere din historie på bedst mulig vis. Valget af disse handler i høj grad om dine budskaber og behov. I SIGNAfilm tilbyder vi flere animationstyper. Og undervejs hjælper vi dig med den løsning, der løfter dine budskaber til et højere niveau.

I alt har vi følgende fire typer:

Basic doodle

Med en basic doodle film kan du fortælle din historie kort og præcist – uden at alt for mange farver eller andre virkemidler fjerner fokus på dit budskab.

Animation gør det "kedelige" sjovt 2

Colour doodle

Colour doodle indeholder farver. Det giver dig mulighed for at give din historie lidt ekstra virkemidler i form af farver. Farverne kan også henlede seerens opmærksomhed til et specifikt punkt på scenen, hvilket kan være en fordel.

Animation gør det "kedelige" sjovt 3

2D-animation

Stilen er mere livagtig end doodle. Derfor har 2D-Animation også nogle andre virkemidler, som kan være en fordel i andre sammenhænge afhængig af budskab og historie.

Animation gør det "kedelige" sjovt 4

3D-animation

Tættere på virkeligheden kommer man ikke i animationsverdenen. 3D-animation fungerer rigtig godt, når der er detaljer eller elementer, som man ikke kan vise i en traditionel film eller animation.

Animation gør det "kedelige" sjovt 5

Kom godt i gang med
animationsfilm i B2B-marketing!

Download vores gratis e-bog og bliv klogere på, hvordan du kan styrke din virksomhedskommunikation med animationsfilm.

I e-bogen finder du guides, cases og en Q&A, så du kan få en masse viden og inspration til at komme godt igang med din egen animationsfilm.

 

Animation i B2B - E-bog

6 gode råd til dig, der overvejer animation:

Inden du trykker på ”Køb” knappen, får du til sidst lige vores 6 gode råd omkring animationsfilm med på vejen.

Skub vinklen forrest

1. Skub vinklen forrest

I de indledende øvelser i animation, bliver vinklen lagt, så den fortæller lige præcis dét, du gerne vil have opmærksomhed på. I SIGNAfilm kombinerer vi storytelling og journalistiske kernekompetencer, såsom vinkling til at hæve din gode historie på den platform, hvor den får vind under vingerne. Med tegnefilm er det kun fantasien, der sætter grænser, og vi kan skabe lige den historie og oplevelse, du gerne vil have for din animationsfilm.

2. Acceptér, at din målgruppe ikke ved det samme som dig

Hvis du er i tvivl, om en animationsfilm er det rigtige for dig, så overvej lige en ekstra gang: Hvor kompliceret er den historie, du gerne vil fortælle; kan din målgruppe forstå den, uden at besidde den viden, du besidder? Hvis svaret er nej, så har du måske brug for et værktøj, der kan forklare det komplicerede for dig. Og det kan animation. Svarer du til gengæld ja til begge af ovenstående spørgsmål, så overvej, hvor langt du når ud med dine budskaber med tekst. Film og animation er et langt stærkere kommunikationsmiddel.

Animation gør det "kedelige" sjovt 6
Vælg dine ord med omhu

3. Vælg dine ord med omhu

Gør din kommunikation endnu tydeligere og endnu skarpere. Med en animationsfilm er du ikke afhængig af, at de rette folk stiller sig op foran skærmen med en ikke-kamera-venlig grimasse og en lang smøre, som kun eksperter på området forstår. Animation tvinger dig til at vælge dine ord og vinklen med omhu, så din målgruppe kan forstå, hvad du mener.

4. Involvér dig, så du får præcis det resultat du ønsker

Hos SIGNAfilm skaber vi film uden at stjæle al din tid. Vi tror på, at vores kunder skal have et så nemt forløb som muligt. Men når det kommer til animationsfilm, vil vi faktisk gerne udfordre dig til at bruge lidt længere tid på at hjælpe os med at ramme den lige i r…. Derfor anbefaler vi, at du tager dig tiden til at rette storyboardet og filmen igennem. Du får altså et større ansvar og en større mulighed for at bidrage til filmen samtidig med, at du får tættere sparring med projektkoordinatoren. Samlet ser bruger vores kunder i gennemsnittet tre-fire timer på at holde redaktionsmøde, rette og godkende den endelige film.

Engager dig i filmen
Animation gør det "kedelige" sjovt 7

5. Keep it simple

Kliché med kliché på. Men ikke desto mindre er det vigtigt at understrege, at du bør holde dit budskab simpelt. Det betyder, at du hellere skal lave flere film med forskellige vinkler/historier end at lave en hel spillefilm. Nok er tegnefilm underholdende, men din målgruppe har altså travlt, og der ligger altid en kattevideo længere nede i feedet, som kan spinne dine kunder væk fra din film. Det skal du huske. Hold det præcist, tydeligt og kort. Det er vores erfaring efter at have lavet hundredvis af animationsfilm.

6. Forvent at blive udfordret

Hvis du får lavet en animationsfilm i samarbejde med os, skal du forvente at blive udfordret (hvis du altså har lyst). Vi kan nemlig godt lide at spille bold med dig. Vi får din viden ud i det åbne, så den kan omsættes til noget, andre kan forstå. Forventningsafstemningen mellem dig og os er altså en vigtig del af processen, og du skal kunne holde tungen lige i munden for i sidste ende at få den bedste film ud af maskineriet. Vi vægter en skarp projektstyring i forløbet. Det betyder, at vi ikke lægger beslag på din tid, og du har din første animation inden for fire uger.

Den første film er altid den sværeste at få produceret, men når først du har den, bliver alle de efterfølgende meget nemmere. Tør du kaste dig ud i det?

Du vil blive udfordret

Skal de vises i biografen?

Når dine film er produceret, skal de selvfølgelig vises til omverden, for det er her, de skaber værdi, informerer og underholder dem, der ser dem. Det er først, når du begynder at vise dine film, at det rigtig sjove begynder. Men det betyder selvfølgelig ikke, at de skal på det hvide lærred. Det betyder bare, at når du får lavet film til din virksomhed, er det vigtigt at overveje, hvor de skal vises henne. Der findes mange gode kanaler – som ikke inkluderer biografen og Tv’et – til at distribuere dine film, og den samme film kan sagtens vises flere forskellige steder.

Når du skal vælge kanal, skal du selvfølgelig overveje, hvad formålet med at bruge filmen er, og hvor din målgruppe for filmen er til stede henne. Som inspiration er her en liste over nogle af de mange kanaler, du bør overveje at bruge til distributionen af dine film (og du skal selvfølgelig kun vælge dem, der giver mening for din virksomhed).

Bliv inspireret i artiklen om Valg af kanaler – hvad egner hvert medie sig til.

Virksomhedens hjemmeside

Facebook

Instagram

LinkedIn

YouTube

Vimeo

E-mails og nyhedsbreve

Messer

Kundemøder

Præsentationer

Listen er lang, og hvis det virker uoverskueligt, tager vi gerne en snak med dig om, hvilke kanaler, det giver mening for lige netop din virksomhed og din film at bruge.

Nu er du forhåbentlig blevet klogere på, hvad animationsfilm er, og om denne filmtype er relevant for dig. Hvis ikke, kan du læse mere om, hvilke andre filmtyper, du kan bruge her.

Peter Salling Friis | SIGNAfilm

Peter Salling Friis, rådgiver & filmelsker

Vil du høre mere om animationsfilm?

Kontakt Peter eller en af vores andre medarbejdere på 86 12 47 00 og bliv klogere på, hvordan du kan få produceret animationsfilm for din virksomhed.